bømpa (v.)

Teinnæs

bømpa (v. intr.)

bøm:par, bøm:p og bøm:pada, -ad

støde; ‹bømpa imod nâd› – støde (uforsætligt) mod noget; – også: løbe tungt og langsomt = ‹løwa i bømpatraw›; ‹hajnj stønnde ijnjhillu, mæn bømpada me›. ‹våddan skad gå en stor fed bonakånna, når hon ska bømpa opp ad lajtarijnj å se sijnj stol fujljer å huzmajnjskjælijnjer å kramm›.