bözvæktara, bözfæktara (m.)

BO

bözvæktara, ogs. (sjæld.) bözfæktara (s. m.)

[bözvæktara, bözfæktara]flt. d. s.

bözvæktara, ⸨ogs. (sjæld.)⸩ bözfæktara (s. m.) [bözvæktara, bözfæktara]

flt. d. s.

person, der er bøs (barsk, vredladen) og sær af væsen; bøs, fæl person. – Vel omdannelse af ty. bösewicht, skurk; formen bözfæktara skyldes vist tilknytning til fækta, gøre fagter, fægte.

Teinnæs

bözfæktara (m.)

(L.H). bøs person.

bözvæktara

CAK. AKr.‹“sødnijnj sær ejn”›; Holm, Allinge: bøs, fæl karl.