bøzzja (f.)

BO

bøzzja (s. f.)

[bøzja]flt. -er

bøzzja (s. f.) [bøzja]

flt. -er

– sjæld. bozzja [båzja] (Esp.: Byssja (Gudh. og fl. St.), bossja (n. St.); kun i bet. 2).

1) om knippe, bundt af affaldshalmen ved plejltærskning, efter at langhalmen var frasorteret; når langhalmskærverne (långhalmskjærana) var lavede, blev den fraredte halm knippet sammen i bøzzjer;på en bøzzja va ijngen forsjæll på topp å rod› – nu brugt mere ubestemt om en sammensamlet bunke ell. bundt af halm (ikke alm.). dær liggjer en bøzzja halm› ‹smid et pâr bøzzjer halm ijn på loijn›.

2) en halmseng; (“usselt straa- el. Halmleie, ussel Seng.” Esp.) jfr. {-sæjnga-bøzzja-}; nu oftest brugt som en spøg. (ell. kælende) betegnelse for sengen:jâ går i bøzzjan ɔ: i seng, kryber i fjerene”, “går til køjs” olgn.

3) om lille, uordentligt læs, fx. af oprivning; ogs. nedsæt. om lille (pjusket) læs af korn, hø, halm, lyng olgn.; jfr. {-lassabøzza-}. Sv. byssja, halmseng; besl. m. {-bozz-}, {-bøzz-}.

Lærernes Ordbog

Bøzsja (f.)

en Dysse Halm = døzsja.

Teinnæs

bøzzja (f.)

samme ord som Esp. ‹byssja›. Bruges også som kælende bet. for sengen: ‹jâ går i bøzzjan›.