bøtta (f.)

BO

bøtta (s. f.)

[bøta]flt. -er

bøtta (s. f.) [bøta]

flt. -er

1) bøtte.milken sto i bøtter å satte flødd› ‹en bøtta magarina›. || vænna bøttan, vende bøtten; begynde forfra på det samme. || ‹hon læggjer logg âuer bøttan (ɔ: havet begynder at fryse til)›.

2) spottende ell. nedsættende om et lille skib.hajn hâr en liden bøtta å saila me› ‹du kajn ju frakta en bøtta te løvva âuer me’d›.

3) spøg., nedsættende om en hat (jfr. {-kallabøtta-}).

4) hojlla bøtta, hojlla bøttan i olgn., holde bøtte, holde mund.â, hojll bøtta! (ɔ: hold mund!)› ‹kajn I så hojlla bøttan i lid!

Teinnæs

bøtta (f.)

bøtte, foragteligt udtryk for et lille skib.