bokka (v.)

Teinnæs

båkka (v.)

-ar, -ada, -ad

1) bukke. ‹båkka for hârajnj› – leg (Kuhre).

2) bøje; ‹nu ed nåkk så varmt a ded lar (lâr) saj båkka›; ‹hajnj måtte båkka hâud når a hajnj sto i stâuen›; ‹båkka åmm› – ombøje (tøj, plader); ‹båkka blâ åmm›, ‹båkka blâ›, ‹båkka åmm› – bøje øverste hjørne af blad om i bog som mærke: ‹jâ hâr båkked blâ åm vår a ded sto›; ‹båkka bæjgje ænna sammen på ejnj›. reflex. ‹båkka saj› – bøje sig, overført.