bånkniv, bånakniv (m.)

BO

bån-kniv, båna-kniv (s. m.)

bån-kniv, båna-kniv (s. m.)

redskab, der bruges af bødkere, hjulmagere o. fl. ved tildannelse af træ; en ensidig slebet kniv med to håndtag; føres ind mod den arbejdende; blev i tidligere tid anvendt til at skære tøndebånd med.

Teinnæs

bånkniv, bånakniv (m.)

båndkniv.