bån (n.)

BO

bån (s. n.)

[bꝏn]flt. d. s.; best. flt. = ubest.

bån (s. n.) [bꝏn]

flt. d. s.; best. flt. = ubest.

1) bånd; snor.hâr du inte ejn ænna bån, vi kajn bijnna’d fâst me ska du hâ bån om pakkajn› || om tøjbånd; pyntebånd olgn.dær va bre bån på sjörted› ‹hon hadde røtt bån om hattijn›.

2) bånd på trækar olgn.; af vidjer ell. jærn.læggja bån om ejn fjærijng› ‹kâred hâr stort åsjilt; båned e årøstad›. || sjæra bån, tildanne hassel- ell. pilevidjer til tøndebånd.

3) om bånd på neg, halmkærver olgn.; neg bandtes (og delvis bindes) ved at man tager en håndfuld af stråene, samler aksene, og dernæst fører stråene rundt om neget, snor rundt om båndet ved aksene og stikker rodenderne under båndet; halmkærver bandtes med snoede halmbånd. nu hâ vi veddijn i bån (ɔ: bundet i neg)› ‹râuijn ska varra i bån te Lârsedâ sâ di gamle bujnnen sæ sattes på ænnajn på jorn på skrâ (ɔ: i golled); dæjn næsta råzen te bån på di forrie; di skujlle hâ ejn hallvinkel fajl›. || sjæra bån, skære båndene på negene over, når der tærskes.

4) om metalbeslag, der holder sammen på noget ell. styrker noget.

5) i tømmerkonstruktioner om forbindende, vandretliggende tømmer.dær ble satt ed bån ijnvændit på stølpana istâjn for lözholt›.

6) bånd, stribe i murværk, der vandret inddeler ell. afgrænser fladen.

7) m. h. t. fiskergarn; dels: afstand mellem to maskeknuder på majnsan. || i udtryk for maskens størrelse:majnsan e förretjyve bån i âln (ɔ: der er 20 masker på en alen, idet der hører 2 “bån” til en maske) || dels: en række masker fra gâul til gâul eller fra overkant til underkant på majnsan:nu hâr jâ bujnned så å så många bån›.

8) i overf. anv.; dels om hvad der forener, holder sammen.dæjn horrijn e ju livæl altid et bån imæl dom (ɔ: et par skilte ægtefæller) når dær mæn e ett bån, dær bijnner, så kajn dær snârt komma nâd i væjn (ɔ: når der kun er et bestemt sammenknytningsled, kan der let ske brud mellem parterne) dær e mæn ett bån om, å når ded sprijnger, så – (ɔ: sker der noget med det sammenknyttede led, så er forholdet ødelagt med det samme) || dels om hvad der hemmer, hindrer:ded bler livæl et bån på’jn (ɔ: det vil holde på ham, bremse ham)› ‹jâ hâr ijnged bån på’jn (ɔ: har ikke noget hold på ham) hajn læggjer nu hæjller ikkje nâd grân bån på sai (= rigsm.)

Teinnæs

Ibån (n.)

figl. ‹dær e ett bån omm, å når ded sprijnjer, så›. – dvs. sker der noget med det, så er det ødelagt med det samme. som fiskerudtryk

1) afstand mellem to maskeknuder på “majnjsan”.

2) udtryk for maskens størrelse: ‹majnjsan e förrekjyve bån i âln›, dvs. der er 20 masker på en alen, idet der hører 2 “bån” til en maske.

3) en række masker fra “gâul” til ‹“gâul”› eller fra overkant til underkant på ‹“majnjsan”›: ‹nu hâr ja bujnjed så å så manga bån›.

IIbån (n.)

[bå:n]

bånd.