borsta, bossta (m.) III

Teinnæs

båssta (m.)

se Esp. om person: ‹ded e ijnj ræjti kjøkker båsta dæjnj› – svær og robust. ‹ejnj hår båssta› = en person, hvis fysik tillader ham at tåle svære anstrengelser. ‹båsta› = om person der er robust, især i fysisk henseende, men hvis robusthed ikke er en sympatisk (fordi den er hensynsløs olgn.); ordet er i denne forb. ikke ligetydigt med dansk børste.