fæjas (v.)

Espersen

Fäjas, fējas (v. dep.)

as-ades-ads

Fäjas og (Skg.) fējas, stræbe, hige, haste; bruges især absol. (ved et Slags Aposiopasis) om at røbe i Tale, Mine, Bevægelser o. s. v. Bestræbelsen for at komme afsted snart, naae sit Formaal; men aldrig om den blotte Gjerning: at ile, om den hurtige Bevægelse i og for sig alene, saaledes som f. Ex. spo sei (s. s.): ‹hajn fäjas ätte å komma i säjng, k. asta›; ‹du fäjas svart; harda männ lid inu!› Du har saadan Hast; tøv kun lidt endnu! men: ‹du spoer dei så; gå männ lid sajtara› (Du skynder dig, iler o. s. v.). Isl. fíkjast, stræbe, hige efter (f. í); Sv. fika, d.s. (f. efter, till); fikas om, kappes (Sønderj. figes) Smål. fyas); Dsk. (foræld, el. sjeld.) og dansk Provindsspr. fige (haste, skynde sig; Nørrej., Sønderj., Fyen., Loll.); jfr. Nsk. Fikt, Skynding, Travlhed, stærk Bevægelse.

Lærernes Ordbog

Fæjas (v.)

skynde sig.