fævâut, fævout (f.)

Espersen

Fävout (f.)

au

egl. vel Fævogtning, men bruges almind. om Fægang, Mark- eller Skov-Strækning, hvor Kvæget vogtes: ‹te fiskje ska ja i fävouten›; ‹horrijn e uda i fävouten›. Ordet bruges med samme Bemærk. i Landebogen af 1569 (B. Actst. p. 325), jfr. saal. p. 327: «byske och fæwogtt ij Tr.»; p. 329: «gammill fæwogtt iiij Tr.»; p. 330: «nogett elle och tornn paa fæwogtt ij Tr.» o.fl.; it. «fæwogts iordtt» (p. 327).