förder (adj.)

Espersen

Förder (adj.)

förd(t)-t

fremmed, udenlandsk (egl. ptc. af föra; ført over Havet, tilført): ‹ejn förder majn, häst, ōst›; ‹en förd el. fört konna, kveia, sä›; ‹fört smorr›; ‹förda folk›; ogsaa substantivisk ‹ejn förder› o. s. v. en Udlænding (‹ta dei iajt forr ’ijn, ded e ejn förder›). «‹Di förde›» har, saavidt Mands Minde naaer, stedse været almindeligen brugt, som Benævnelse paa alle Ikke-Bornholmere uden Undtagelse. Ikkun i Gudhjem, hvor Ordet forøvrigt bruges i de andre Tilfælde, skal om Personer stedse have været brugt Benævnelsen frammader, frammada, som ellers paa Bornholm ikke høres i den Forstand (s. s. O.).

Lærernes Ordbog

Førder (m.)

en Fremmed, Ikke-Bornbolmer. ‹Ded é ejn førder› = ‹ejn borrta frå›.