badda (v.) I

Espersen

[1]Badda (v. tr., v. refl., v. intr.)

ar-ada-ad

varme, gjennemvarme, kvæge, forfriske (navnlig ved Varme); hyppigt forb. med opp: ‹ja baddada mei gott›; ‹badda sei gott opp i soln›; ‹ja e blejn oppbaddader ver kaklunijn›; ‹soln baddar gott i da›; Sv. badda d. s. (badda sig i solen; solen baddar varmt, hett), men og hyppigt: gjennemvarme eller forfriske syge Lemmer ved Gniden, Baden (Salver, Omslag); desuden i fl. uegentlige Betydninger (jfr. Bh. baga); Sjæll. batte sig, v. ref. gjennemvarme sig ved Solens eller Ovnens Varme; Moth. har som provindsielt: batte, v. tr. om Solen: hede, svie Huden (hvoraf battet, solbattet, solbrændt); fremdeles batte sig i Solen. — Et andet Verbum, men som bøies paa samme Maade, er badda = Dsk. d. T. batte, forslaae, strække til: ‹ded kajn badda›.