bâla (f.) I

Espersen

⟦2⟧Bala (f.)

Leie, Fordybning i Græs, Seng o. a. l. fremkommen derved, at Een har ligget eller boltret sig der: ‹sikkenen bala!› Jfr. Sv. bala, f. Rede, Leie (af Straa; om Fugle); Isl. bæli, Dyreleie; Nsk. Böle, Rede el. Kube, hvori smaa Dyr lægge deres Unger.