ballerass (n., f.)

Espersen

Balderas (⟦s.⟧)

[Gudh., s. Balleráss.]

Balleráss (⟦s.⟧)

(Vestl.; i Gudh. balderas) bruges i Talemaaden: ‹hojlla balleráss›, være høirøstet og munter i Selskab.

Teinnæs

balerass (n.)

[bale^ras:]

larm, spetakel; uroligt vejr; ‹hojlla b.› – om en højrøstet munterhed ved gilder, ‹ded e fârlit somm (a) hon træjkkjer opp i sydvæst, vi får snârt b. åna› – det bliver snart uvejr; ‹ded e et fârlit b. vi hâ omm dâna, ded sner og blæzer, å så tör’ed å så fryzer’ed ijænn›, om uroligt vejr. Hauberg: en stor portion mad xx. = ‹slabbvær› – regn, slud og blæst. om gilde: ‹nâ nu håjlja di ballerass ijænn dær› (holder et lystigt gilde). ‹di hålt et farlit ballerass› (støjende gilde.) også fem.: ‹vi hâ’nte hatt ræjti gått vær sin vi hadde dæjnj ballerassen› – ‹dæjnj ballerasturn› – den omgang uvejr.