barkenaroa (f.)

Espersen

Barkena-roer (f.)

pl; sg. barkenaroa

Gulerødder (i Gudh. har man deraf dannet en Singularisform: barkenaroa); Sk. barkena-röder; Hall. barken-rötter (Ihre D. L. p. 15). Benævnelsen synes at forudsætte et forældet adj. bark(j)ijn (-en, -ed, pl. -ena; af barkj, Bark) enten maaskee = Nsk. borkut, blegguul, meget lyserød (af Bork, Bark), eller = Nordengl. barked, barkened, bedækket med Skarn, ligesom med Bark (Jsk. baarken, overtrukken med Skorpe). Jfr. Nsk. berkjen, barkagtig, tør, haard; Dal. barkun, d. s. f. M.

Lærernes Ordbog

Barkenaroa (f.)

Gulerod.