bjæde, bjæd, bjædd (n.)

Espersen

Bjäde, bjär (n.)

Bjäde (Vestl.) eller bjär (Gudh. og Omegn) Bed, afdeelt Plads i en Have til Blomster eller Urter: ‹blomsterbjäde› el. ‹blomsterbjär›, ‹kålbjär›, ‹urtabjäde› el. ‹urtabjär›; Vestg. bjä; Smål. bjä (Kaalbed); Sk. bjär (kålbjär; ärtabjär); Engl. bed; Angel. Bej; Tsk. Beet, n. Det bornholmske (og skaanske) bjär i ovennævnte Betydning er vistnok et aldeles forskjelligt Ord fra det forøvrigt eenslydende O. bjär, Bjerg, og er udentvivl oprindeligen d. s. O. s. bjäde; begge igjen (med et Forslag af J, ligesom ovfr. i Vestg. og Smål.) ville være at henføre til en ældre Form = Isl. beðr, Dyne, Seng, Leie (Sv. bädd, d. s.; Nsk. Be’, ’, Underdyne), af hvilken Betydning den nuværende er at betragte som en afledet. Det engelske bed har netop begge Betydninger; i Tydsken har man ved en Vocalforlængelse adskilt Formen i den egentlige og den uegentlige Betydn. (Bett og Beet, hvoraf nærmest Dsk. Bed); i Sv. har bädd kun den egentlige Bet.; men et andet eensbetydende Ord har tillige faaet den hidtil omtalte afledede, nemlig säng (blomstersäng, kålsäng f. fl.) Nsk. Seng, d. s.; saml. Lat. pulvinus, Pude, Hynde; it Bed, Rabat.

Teinnæs

bjedd, bjædd (n.)

= ‹bjæde›; ‹hønn[sen] liggja i bjædden›.