bâs (v.)

Espersen

⟦2⟧Bâs (⟦v. (præt.)⟧)

part. bâst (sd)

impf. faldt, faldet; Præsens fattes: ‹ja bas, har bast omkujll› (Gudh.); Sk. bässa, v. n., falde (bass, bussit).