bâza (v.)

Espersen

Bâsa (v. intr.)

ar-ada-ad

med ‹›;

1) trænge hensynsløst paa for at komme frem eller ind: ‹hajn basar›; ‹di basada›; ogsaa om Veiret: ‹ded basar› (om stærk Regn, Snee, Storm.)

2) storme løs paa, handle ilde med: ‹hajn basar fäslit sei›, han stormer forskrækkeligt mod sit Helbred, fører et uordent[ligt] Liv; ‹ded e ijkkje klär ad basa ›, det er ikke Klæder at handle ilde med. Jfr. Smål. basa på, anstrænge sig; Sv. basa, løbe, springe (vildbasare, yrbasare, vild Krabat; Helsingl. han kom basandes, springende); N. S. basen, gaae tankeløs (Richey p. 10. Schütze I, 71); være vanvittig, rase, delirare (Br. Wb. I, 59). Samlg. Bh. busa (med ‹fram›: ‹vi busada lival fram›,* vi slap dog igjennem f. Ex. det slette Føre); Sv. busa, Dsk. buse. Af anden Oprindelse er vel baska›, v. n., slaae, banke f. Ex. Børn; = Dsk. baske, v. tr.; Sv. basa, d. s.

Lærernes Ordbog

Báza på (v.)

handle ilde-med. ‹Hajn bazar reitit på sei› – han fører et uordentlig Liv. ‹Déd é ijkkje tøi å báza på›. Deraf Bazekjoul.

Teinnæs

baza (m.)

[bâ:za]

= ‹baz› hos Esp. også om hård nordoststorm; ‹væm va dæjnj stårsta bâzajnj, ejnj nordoststorm æjlje Måns Kriztian, hajnj e rætta bâzajnj›. den vigtigste, fornemste; – ‹hajnj va bæste bâz› – ‹hajnj e bâzijnj dær›, dvs. formand for sjakket. ‹de e sjælva bâzijnj› – om skipperen på en ege A.Kr.