blænna (v.)

Espersen

Blänna (v. tr.)

ar-ada-ad

blande; n. St. navnlig paa Vestl. bruges i visse Forbindelser ‹blänna› (f. Ex. ‹blänna kōrt›); i andre blanna (f. Ex. ‹blanna korn, sä›). Nsk. blenda, blende (især nordenfjelds) og blanda (= Isl. og Sv.); jfr. Østg. blänne, mæske til Brændeviin.

Teinnæs

blænna (v. intr.)

-ar, -ada, -ad

Når, nær modningstiden, nogle aks er lyse og andre grønne, siger man: ‹hawranj blænnas›. ‹blænna› ved kartning: karte forskelligfarvet (sort og hvid) uld sammen til en stor ‹“tåja”›, hvoraf der så kartedes mindre ‹“tåja”›.