boll (m.) I

Espersen

Boll (m.)

å

egl. Stamme af et Træ, eller Legeme uden Hoved, Hænder, Fødder (Lat. truncus), af hvilke Bemærkelser een eller begge findes i de tilsvarende Ord i de beslægtede Sprog og Dialekter, bruges kun i et Par overførte Betydninger og bemærker

1) et Rivehoved, det Stykke Træ, hvori Rivetænderne fæstes; jfr. Dsk. Bul i Harven, Harvebul.

2) Livstykke uden Ærmer; tidligere baade om Kvind- og Mandfolks Klædemon; nu kun om Mandfolks og er tildeels afløst af O. ‹väst›; Isl. bolr, m., og Nsk. Bol, Bul, m., d. s. om begge Kjøn; Sjæll. en Bulle og Sønderj. et Bull, d. s. men kun om Kvindfolk; derimod bruges i almindeligere Forst. Dsk. (og Gottl.) Bul, Sv. bål, om den Deel af et Klædebon, som skjuler Livet (f. Ex. Bullen paa en Skjorte, Særk, Trøie).