bråjnjung (m.)

Espersen

Brojnnjung, jung (m.)

Brojnnjung eller blot jung, Brøndsvingel, Brøndvippe (Rønne: brojnnvippa), den lange Tømmerstok, som, med en Vægt i den ene Ende og en Brøndstang (brojnnstaga) i den anden, hviler i Midten paa en kløftet Opstander (brojnnstötta); Sk. jung og Gottl. jung, brunnsjung, bruges begge om Brøndstang; Dsk. (sjelden) Junge, Brøndjunge, efter V. S. O. Spand, Brøndspand; efter Baden (D. L. O. under «Brøndspand» og «Junge») d. s., men ogsaa Brøndvippe (tollens).

Teinnæs

bråjnjjung (s.)

= bråjnj-stång.