bena (v.) II

Espersen

[1]Bena (v. intr.)

ar-ada-ad

især med ‹å›, ‹åsta›, bruge Benene, skynde sig, ile afsted: ‹hajn kajn gott bena å›, Sk. bena; Dsk. d. T. bene af; Gottl. bajnä af.

Teinnæs

bena (v. intr.)

[be:na]-ar, -ada, -ad

se Esp. Bruges også uden ‹å›, ‹astâ›: ‹naj, se hvor (a) hon benar›, dvs. bruger benene.