dâmpa (v.) III

BO

IIIdâmpa (v.)

[dmpa]-er, dâmp [dâ:mp], dâmpt ell. (alm.) dâmt [dâ:m(p)t]

dâmpa (v.) [dmpa]

-er, dâmp [dâ:mp], dâmpt ell. (alm.) dâmt [dâ:m(p)t]

dumpe; ofte i forb. dâmpa ner. jâ dâmp i golled› ‹pass på, du inte dâmper ner!› ‹jâ dâmp ner å slo mai styjt›. || overf. om ikke at bestå ved en prøve, en eksamen.hajn (ɔ: en seminarist) dâmp riggelmæssit ejn gång om åred›.

Espersen

Dāmpa (v. intr.)

er-dāmp-dāmpt; i Gudh. bruges ei Præsensformen dampa, men erstattes ved dompa (ar-ada-ad).

med ‹ner›, dumpe, falde ned: ‹ja damp, har dampt ner›; i Gudh. bruges ei Præsensformen dampa, men erstattes ved dompa (ar-ada-ad); Sv. (Uppl., Helsingl., Sk.) dimpa (damp-dumpit); Ångerml. dompä; Nsk. dumpa. Jfr. Rydqvist Sv. Sp. I., p. 202, der betvivler Ordets Tilværelse i ældre Sv.

Lærernes Ordbog

Dámpa nér

falde i = røja nér.