best (n.)

Espersen

Bēst (n.)

(pl. er og en)

Beest, bruges sjelden om Heste, Arbeidsheste (pl. er) og da helst i Sammensætningerne: ‹bagbester›, ‹öjbester› [jf. Öj m.]; almindeligt derimod som Skjældsord (pl. en): ‹ded styjggja bested›; ‹di fattie besten› (fattige Bester); ‹lea bested› bruges fig. om Koldfeberen.

Teinnæs

best (n.)

[be:st]flert. [be:ster] og [be:st]

bæst. Bruges kun overført som et ikke videre stærkt skældsord: ‹ditt best du e›; beklagende: ‹ded arma bested au›; forstærket med gen.: ‹ditt skarns, âsens best›. I sammenst.: hujnjabest, karabest, möjbest, ‹öjabest›. – I kvindetale forkortes det til ‹bist› [bist], spøgende til små børn. ‹hon kujnje ded bisted›. i sammensætng. til verber: ‹drikkebest› – et bæst til at drikke: ‹hajnj va et drikkebest›; – ‹horebest› – bæst til at hore.