dolk (m.) II

BO

IIdolk (s. m.)

dolk (s. m.) [dålk]

flt. -a

efter Skovgaard og Esp.: “lille pisk i håret”; nu ukendt; da. hos (Rahbek) d. s.; vist samme ord som foregående.

Espersen

Dolk (m.)

en lille Pidsk i Haaret; deraf flg. ‹ejn karadolk› (s. s.).

Lærernes Ordbog

Dollk (m.)

en liden Pisk i Haaret; ‹ejn karadollk›, et ganske lidet Stykke Karl. Sk.