bid (m.)

Espersen

Bīd (m.)

(Bid, Mundfuld; Sv. og Nsk. bīt, m.; Gottl. bäjt) bruges blot i Sammensætningerne ‹mujnbid›, Mundbid, og tisbid (s. s.).

Teinnæs

bid (m.)

[bi:d]

bid, mundful bruges foruden i de af E. anførte sammensætninger også i udtrykket ‹ejnj bid brö (bi [streg under i] brö›); ‹vassgo tâ man ijnj bi brö å ijnj syp›; ‹di bö maj ijkje ijnj gong ijnj bi(d) brö›; ‹la maj få ejnj bid brö›, dvs. lidt at nyde.