dompa (v.)

Espersen

Dompa (v.)

[s. Dāmpa.]

Dāmpa (v. intr.)

er-dāmp-dāmpt; i Gudh. bruges ei Præsensformen dampa, men erstattes ved dompa (ar-ada-ad).

med ‹ner›, dumpe, falde ned: ‹ja damp, har dampt ner›; i Gudh. bruges ei Præsensformen dampa, men erstattes ved dompa (ar-ada-ad); Sv. (Uppl., Helsingl., Sk.) dimpa (damp-dumpit); Ångerml. dompä; Nsk. dumpa. Jfr. Rydqvist Sv. Sp. I., p. 202, der betvivler Ordets Tilværelse i ældre Sv.