drønt (m.) I

Espersen

[1]Drönt, gårdrönt (m.)

sædv. i best. F.: gårdröntijn

(sædv. i best. F.: gårdröntijn). Navn paa den yngste Bondesøn, der ifølge Bornholms gamle Vedtægt og Arveloven af 1773 er født Arving til Bondegaarden. Om Ordets Oprindelse lader sig Intet sige for vist: om det f. Ex. er at henføre til Isl. drótinn, Dsk., Nsk. Drot (hvoraf: Jorddrot) og altsaa = Gaarddrot, Gaardherre; eller, da det selv af meget gamle Folk paa sine Steder (f. Ex. i Gudh.) ansees for egentlig at være et spøgende Udtryk, muligen fra først af har været et Slags Øgenavn eller Ukvemsord, hvis oprindelige Betydning alt tidlig har tabt sig; jfr. i saa Fald blandt Andet Dsk. (foræld.) Drynter, Sk. dröns, Sv. drönare, Nøler, Smøl, Drøsepind (Isl. dröttull, Sinke). S. forøvr. Gårapeia, Gårapibel.

Lærernes Ordbog

[2]Drønnt ([m.])

se Gårdrønnt.