bizza (v.)

Espersen

Bissa (v. intr.)

e; bl. ssar-ada-ad

bisse ɔ: løbe urolig om, deels (almindeligst) om Kvæget, deels ogsaa fig. om Mennesker; N. S. bissen (ss molli; Richey); Nordfris. bese, bäse, Holl. biesen, bysen; Sønderj. beise, beese; Sk., Vestg., Østg., Smål., Helsingl. besa. Ordet, som hverken findes i Isl. eller Nsk. eller egl. Sv., er sandsynligen af nedersachsisk Oprindelse. Aldeles ukjendt i Bh. er den overførte Betydning, det har faaet i nogle danske Landskaber, navnlig Lolland, Falster, Langeland, hvor det er blevet Benævnelse paa: at skifte Tjeneste (hvoraf Langel. Bissedage = Skiftedage; s. Molb. D. D. L. p. 37 og 677).

Teinnæs

bizza (v. n.)

bruges i bh. i bet. bevæge sig hurtigt; ‹ni kajnj ju bizza te böjnj› – hurtigt begive jer til; ‹ska ni nu ud å bizza ijæn› – skal I nu ud på farten igen.