bjæbba (v.) II

Espersen

Bjäbba (v. intr.)

ar-ada-ad

bjæffe, knurre (om Hunde); Sk. og Sv. bjäbba, bjebba; Vestg. biäbba, men kun i overført Bet. (sige imod; pluddre); derimod bjäffa, at gjøe.

Lærernes Ordbog

[2]Bjæbba (v.)

bjæffe = sv.