blâga (v.)

Espersen

Blāga (v. intr., v. (impers.))

ar-ada-ad

med ‹› og ‹ner›, bruges om stærkt Sneefald (eller om Sneen, naar den af Blæsten kastes paa Noget) og om Pladsregn (jfr. ‹klabba ›): ‹snejn, reined blagar ›; ‹ded blagar ner me sne›; Smål. blåka på (det blåkar och snöar); jfr. Isl. (B. H.) blaka, slaae med den flade Haand; samlg. Sv. plagga på, banke, prygle, pidske (plagga, Haanddask).