blâra (v.)

Espersen

Blara (v. intr.)

ar-ada-ad

stikke i Øinene, glimre, brilliere: ‹ded blarar›; jfr. Nsk. blavre, lyse, flamme, glimte; samlg. Nsk. glora, lyse, tindre, hvoraf glorende, afstikkende.

Teinnæs

blâra (v. intr.)

-ar, -ada, -ad

se Esp. Den egentlige bet. er: skinne stærkt, med kraftige farver, ofte med bibet. af, at det er ubehageligt for øjne, smag, idet farven er afstikkende, skrigende. – ‹ded e då fæzlit somm a dæjnj lâmper hon blârer›; ‹va e ded dær blârer søddant i marken? – mæn ded e ju pajenas nya rö kjâwl›; ‹hajnj hâr mâlt stâwlæjnjan rö, å ded e då rælit somm a hajnj hâr fåd dæjnj te å blâra›; ‹ded va då ejnj forskræjkjelia blârenes kjâwl›. – Fig. ‹ded blârar inte› – det går der ikke ry af (Køje?). ‹lyzed blârar, tâ å snyd’ed›. ‹dær va nåkk sjöga mæjnjesker, for lyzed blârade så›, dvs. der var stærkt oplyst.