flâzurijn (adj.)

BO

flâz-urijn (adj.)

[flzri]-uren [-rən], -ured [-rəð]

flâz-urijn (adj.) [flzri]

-uren [-rən], -ured [-rəð]

d. s. s. {-flâzuer-} (Esp. har kun begge ord i bet: “uhøvisk lattermild, som er Grinebider”). ‹sikkena flasurna pibla (Gudh.). Esp.

Espersen

Flasurijn, flasuer (adj.)

uren-ured; u-ut

uhøvisk lattermild, som er Grinebider: ‹sikkena flasurna pibla› (Gudh.). Jfr. Gottl. flasug, balstyrig, overgiven, vild; Helsingl., Verml., Vestg. flasig, flanevorn, letsindig, ubestandig f. M.