bloier (adj.)

Espersen

Bloier, blier (adj.)

bloi-bloit; bli-blit

Bloier-bloi-bloit (almindeligt) og blier-bli-blit (Vestl.; tidligere), bly, undseelig, tilbageholdende; bruges uden Forskjel om begge Kjøn og ei, som i Dsk., fortrinsvis om Kvindekjønnet: ‹däjn horrijn (piblijn) e så bloier (bloi), s’ad-›; Nsk., Sv. blyg; Isl. bljúgr. — Langel. bløi (s. Molb. D. L. Blød) falder vel i Betydning tildeels sammen med hine, men er udentvivl et forskjelligt Ord = Tsk. blöde; Nsk. blau (Isl. blauðr, frygtsom, modløs).