blyjnkj (m., n.)

Espersen

Blyjnkj (m., n.)

Blink, Blik: ‹blyjnkj me iven› = ivnablyjnkj (s. s.); ‹ja fijkkj ett blyjnkj å ’na›, jeg fik et Øiekast af hende. ‹Blikk› bruges i Bh. kun i Sammensætningen ivnablikk (s. s.).

Teinnæs

blyjnjkj (m., n.)

se Esp. Betyder også glimt: ‹jâ så ævent ejnj (et) bl. å na›.