blyjnkja (v.)

Espersen

Blyjnkja (v. intr.)

ar-ada-ad

blinke (Sv. blinka; Vestg. bhlongka); ‹skjärnarna blyjnkja›; ‹blyjnkja me iven›; i sidste Betydning bruges i Gottl. blynkä; Nsk. blinka og blunka.

Teinnæs

blyjnjkja (v. intr.)

-ar, -ada, -ad

se Esp. Den, der “står” i legen “skjul”, siges at ‹“blyjnjkja”›. ‹blyjnjkja om tijnj› – fordele genstande ved, at en vender ryggen til og siger, hvem der skal have, hvad der peges på.