blåna (v.) II

Espersen

Blåna (v. intr.)

ar-ada-ad

blaane (Isl. blána; Sv., Nsk. blåna), bruges i Bh. = mørkne, blive mørkt: ‹ded blånar (= sjömmer, mods. lysnar); jfr. blaane hos Molb. («det blaaner for mine Øine»); Jsk. det blaaner, naar en lille Drivsky træder for Solen.

Teinnæs

Iblåna (v. intr.)

-ar, -ada, -ad

også med ‹te›, blive mørkt, fordi en mørk drivsky dækker solen; overhovedet om himlen, blive mørk; ‹himmelijnj blånar› – bliver mørk; ‹ded blånar› = det trækker sammen; ‹ded blånar så opp i væster!› – afsætte blå farve: ‹di blåna så di bærn›; ‹naj vår di smitta›.