blæja (v.) II

Espersen

⟦1⟧Bläja (v. intr.)

(äj = ik) lyne (forældet); Vestg. bhleka, Verml. blika, d. s.; Jfr. Gl. Tsk. Blig, Lyn (Isl., Nsk., Helsingl. blika, glimte, blinke).

Lærernes Ordbog

Blæja (v. intr.)

lyne. Bruges nu sjælden.