blæjnkja (v.)

Espersen

Bläjnkkja (v. intr.)

er-te-t

være blankt at see til, glindse, skinne f. Ex. om Metaller; Nsk. blenkja; Sv. blänka; N. S. blänkern (Richey p. 17).

Teinnæs

blæjnjkja (v. intr.)

-er, blæ:njte, blæ:njt

blinke, glimte: ‹sjelijnj blæjnjte i sânijnj›; ‹ded e så blânkt sa ded blæjnjkjer›.