bobba (m.) I

Espersen

⟦1⟧Bobba (m.)

1) almindelig Benævnelse paa et Spøgelse, især til at skræmme Børn med, ligesom Grækernes Μορμώ og Romernes Lamia eller Mania, men tænkt som et mandligt Væsen, stort eller lidet, der især opholder sig paa farlige Steder, som i Brønde (s. Brojnnkjätta), Damme, paa Loftet, eller overhovedet Steder, man vil holde Børn fra, f. Ex. Kjøkkenet, da han i Skikkelse af en stor, svær og lang Mand sidder i Skorstenen, i hvilket sidste Tilfælde han ogsaa benævnes: ‹Bobbaräkus› eller ‹Bobbaräkôs›. Maaskee har Bobbeaaen (‹Bobbaån›) sit Navn heraf.

2) figurlig: ■ a) mørk, truende Uveirssky, der trækker op fra Horizonten (Gudh. o. a. St.; dog kun sjelden): ‹hon sätter ejn bobba där, som ser forbajnada styjggjer ud›; jfr. v. bobba. ■ b) hæslig Snotklump, der sidder i Næsen (= Dsk. d. T. Buse-mand). ■ c) et Slags Grødkage, i Sammensætn. unbobba (s. s.). — Samlg. Nsk. Bobbe (Søndmør i B. St.), Buv (Tellemarken), m., Spøgelse, Skrækkebillede (sandsynligen ogsaa den oprindelige Bemærk, af Isl. bubbi, der kun bruges i Sammensætningen «ríkis-bubbi», en rig og mægtig Basse; ligesom Isl. bokki i Sammens. stórbokki, en storagtig, fornem Basse f. m. synes at være s. O. s. Nsk. Bokkje, Spøgelse, it. Vætte, Underjordisk; samlg. Gl. Nsk., Isl. púki, Djævel, Pusling, Spøgelse; hvoraf maura-púki, Nsk. Pukje, Rike-Pukje, Pengemand, Pengepuger); Schweitz. Banwi, Baui (Skrækkebillede for Børn og Fugle, Popants. Stalder Schw. Idiot. I, 149); Holl. bytebanw (= «N. S. Bumann»), it. et Slags surrende Skarnbasse (Br. Wb. I, 153). Ogsaa Sv. bobba, bubba, f. (Torbist, Skarnbasse; Kakerlak), og Dsk. Bobbe (Stankbasse, buprestes; v. Aphel. B. N. I, 407) have udentvivl oprindelig havt en lignende Grundbemærkelse som de ovennævnte Ord, af hvilken deres nuværende Betydning har dannet sig ved en naturlig Ideeassociation (samlg. saaledes i Sv., Nsk. og Dsk. Brugen af troll, Trold, navnl. i Sammens., om Krybdyr og Insecter af forskjellig Art, som have et usædvanligt eller modbydeligt Udseende). — Jfr. endelig N. S. Buba Buldrer, Skjendegjest, der sætter Andre i Skræk ved sin larmende Stemme (Br. Wb. I, 152) og det tydske Bube i forskjellige slette Bemærkelser.

Lærernes Ordbog

⟦1⟧Bobba (m.)

en Nisse, Djævel, Bussemand; ejn bobbarækus, det samme.

Teinnæs

II båbba (m.)

se Esp. også = lajsabåbba.