bogna (v.) II

Espersen

Bogna (v. intr.)

åar-ada-ad

hyppigst med ‹ud›: bøie sig i krum Linie, give sig ud; svulme, blive stor; men ogsaa: ‹bogna me nogged› el. ‹bogna å nogged› (med el. af); Sv. bågna; Dsk. bugne (Isl., Nsk. bogna) og bovne; Gottl. bognä, bäugnä. Jfr. kjäwna.