bujll (m.)

BO

bujll (s. m.)

[b, bo]best. f. bujlljn ell. bujlln [b (bo), bn (bon)], flt. -a

bujll (s. m.) [b, bo]

best. f. bujlljn ell. bujlln [b (bo), bn (bon)], flt. -a

(ofte skrevet bojll olgn., således Esp.); bold. i gammel tid va bujllana lawada udå kohår me lær udanom› ‹ejn grajner bujll (ɔ: med stærke farver)›. || spilla bujll, især om en form af langboldspil, der tidligere dyrkedes meget, især på landet, hvor endog ældre folk deltog i spillet; en særlig form af langboldspillet kaldtes ængelsk bujll. || trijlla bujll, leg for småbørn, der sætter sig på gulvet ell. jorden og triller en bold frem og tilbage imellem sig. || spilla bujll me nâd, overf.= rigsspr.ska du spilla bujll me din nya hâua, horra!

Espersen

⟦2⟧Bojll (m.)

Bold; Sv. boll; Sk., Vestg. bolt; Nsk., Gottl., Angel., Tsk. Ball.

Lærernes Ordbog

Bujl (m.)

en Bold.

Teinnæs

bujlj (m.)

boldt; ‹ængelsk bujlj› – langboldt.