bonamark (f.)

Espersen

Bonamarken (⟦f. (best.)⟧)

(s. Bone m.) best. F. f. Landet (d. s. s. bojden) i Mods. til Kjøbstæder og Fiskerbyer.: ‹hajn e gåjn ad bonamarken›, han har begivet sig paa Landet; ‹i bonamarken (= på bojden) snakka di så galed s’ad-› (taler man saa reent forkeert). Jfr. mark.

Teinnæs

bonamark (f.)

se Esp. ‹på bonamarken› – blandt bønderne. ‹dajnjsijnj e mæst gåd ud på bonamarken›.