bajs (m.) II

Espersen

[1]Bâs (m.)

(især Vestl.), bruges ligesom Nsk. Bās og Jsk. Baes (i Sjæll. vel kun i Talemaaden: spille Baes med) om den fortrinligste, betydeligste blandt sine Lige, Een, der er Mester i Noget, Herre, Bestyrer o. s. v.: ‹hajn e bästa el. forsta bas›; ‹hajn e basijn forr dom ajle› (Basen for dem alle); ‹ded e rätt ejn bas, ejn karakar›. Ordet er sandsynligen gjennem Holl., N. S., Fris., hvor Baas bruges om Mester, Opsynsmand (for Skibstømrerfolk), forplantet til Jylland og Norge og enkeltviis til de danske Øer. I Sv. forekommer det ikke; thi bjässe, som Molb. vil gjøre til samme Ord (D. D. L. p. 26), er vistnok af anden Oprindelse og Betydning (s. Bassa), og neppe heller lader sig henføre til hiint Ord (hvad Molb. sst. ei er utilbøielig til) Engl. (Cheshire) bawsin, bawson (stor, vid, rummelig), eller Scot. bausy (tyk, før, stor, stærk, mægtig), hvilke snarere ere beslægtede med Jsk. Baus, tykt, forædt Mandfolk (jfr. Tsk. Baus i Samsætn. f. Ex. Bausback, Tykkjæft) og Nsk. Bause, Stormand.