dolk (m.) III

BO

IIIdolk (s. m.)

[dålk]flt. -a

dolk (s. m.) [dålk]

flt. -a

nedsættende betegnelse for en mandsperson (jfr. {-karadolk-}); især om ubehøvlet person.hajn e då ejn ræiti dolk›. – Da (især dial.) dolk, klodset ell. ubehøvlet person; klodrian; dumrian olgn., no. dolk, klump, klodset, doven person; vist besl. m. {-dalk-}, klump.

Espersen

Dolk (m.)

en lille Pidsk i Haaret; deraf flg. ‹ejn karadolk› (s. s.).