dâmpa (v.) II

BO

IIdâmpa (v.)

[dmpa]-ar, -ada, -ad

dâmpa (v.) [dmpa]

-ar, -ada, -ad

1) afgive damp i synlig, forfattet form.jorn dampar› ‹ded dâmper fra tâged (ɔ: efter regn) stæjen står å dâmper› ‹öjen va så swetta, sa di dâmpadaet dâmpenes fâd kantoffler. ‹toied e vått, ded ska hæjnga å dâmpa å (ɔ: fugtigheden skal fordampe ved at det udsættes for tør varme)›.

2) behandle med damp for at blødgøre ell. desinficere noget. dâmpa klærna. ‹kålijn ska dâmpes mör›. || dâmpa brö opp, udsætte gammelt brød for damp ved at anbringe det over vand, der koger i en gryde, og således gøre det blødere og give det en friskere smag. || dâmpa sijll opp, lægge kold, stegt sild på panden i vand, for at den kan varmes og småkoge lidt, idet vandet fordamper.

3) dâmpa nâd å, befri noget for fugtighed ved at udsætte det for tør varme.toied ska dâmpes å›.

4) bevæge sig ved dampkraft ell. motor.så, nu dâmpada tåged te Rønna› ‹vår många tima e di om å dâmpa ner te Tysklann? (ɔ: sejle med dampskib) nu dâmper “Hammershuz” (ɔ: et dampskib) å (ɔ: afsejler) || især, hos fiskere, om at sejle med motor.vi dâmpada ud te Swårtegrujnn› ‹Ni liggja å dâmpa så maien olja vækk (ɔ: forbruger så megen olie ved sejlads)

5) frembringe røg ell. os.lâmpan dâmpar (ɔ: oser)› ‹ded e då vældit så lokkometived dâmpar (ɔ: udspyer (dampblandet røg)›. || om tobaksrygning.di sidda ajle å dâmpa på dorra piver› ‹hajn gjikk å dâmpada på en sigâr›.

6) støve.væjn dâmper› ‹sæn dâmpar (ɔ: støver ved arbejdet med den, fx. ved tærskningen, fordi den er fuld af støv)› ‹toied e så fulte möj sa ded dâmpar du må’nte bossta troian hærijnna; ded dâmpar så!› ‹gå ikkje dær å dâmpa (ɔ: og få støvet til at fyge) || om rug: dræ.râuijn ska dâmpa æjlla bler dær ijngijn kjærna å› ‹hajn dâmpar ju lesom de va togga, når de træffer me søddant vær

Espersen

Dompa (v.)

[s. Dāmpa.]