brân (m.)

Espersen

Brān (m.)

1) en Brand ɔ: et brændende Stykke Træ, tændt Stykke Brænde; Isl. brandr, m.; Nsk., Sv., A. S., Engl. brand.

2) i Samsætn. ‹husbran›, en Stage eller Stang paa Gavlen af Huset, hvorpaa Fløien sættes; jfr. Isl. brandr, Bugspryd; B. H.: «brandar, pl., acroteria navium et domuum»; Gl. Dsk. Brand paa Skib: «jeg seer saa mangt et Orlogsskib under deres forgyldene Brande» (Kæmpevis. oftere); Nsk. Brand, Kjep, af- hugget Stok eller Træstamme; Ångerml. brand, fågelbrandar: «ett giller af 2 små stockar upstält» (Ihre D. L. p. 24).