bratta (v.) II

Espersen

Bratta (v. intr.)

ar-ada-ad

hyppigt med: ‹ner›, blive brat, gaae brat ned: ‹bakkajn brattar ner›; Nsk. brattna, blive brattere (om Veie); derimod Jsk. bratte, endes ved at overskæres i Midten, afbrydes, om Jord, Agerland.