gårdrønt (m.)

Espersen

⟦1⟧Drönt, gårdrönt (m.)

sædv. i best. F.: gårdröntijn

(sædv. i best. F.: gårdröntijn). Navn paa den yngste Bondesøn, der ifølge Bornholms gamle Vedtægt og Arveloven af 1773 er født Arving til Bondegaarden. Om Ordets Oprindelse lader sig Intet sige for vist: om det f. Ex. er at henføre til Isl. drótinn, Dsk., Nsk. Drot (hvoraf: Jorddrot) og altsaa = Gaarddrot, Gaardherre; eller, da det selv af meget gamle Folk paa sine Steder (f. Ex. i Gudh.) ansees for egentlig at være et spøgende Udtryk, muligen fra først af har været et Slags Øgenavn eller Ukvemsord, hvis oprindelige Betydning alt tidlig har tabt sig; jfr. i saa Fald blandt Andet Dsk. (foræld.) Drynter, Sk. dröns, Sv. drönare, Nøler, Smøl, Drøsepind (Isl. dröttull, Sinke). S. forøvr. Gårapeia, Gårapibel.

Lærernes Ordbog

Gårdrønnt (m.)

Gaarddrot, yngste Søn af en Bonde, født Arving til Faderens Gaard.