bringkâul (m.)

BO

bringkâul (s. m.)

[breɳ()kawl]flt. -a

bringkâul (s. m.) [breɳ()kawl]

flt. -a

den rem ell. kæde, som ved hver hest i et spand er fastgjort i ringen i selens bringestykke og med den anden ende fastgjort til stangens (“drættens”) forende enten i brillan ell. (ved arbejdsvogne) med en ring lagt om stangens ende, idet den ved et jernbeslag, drættaforrbodd hindres i at glide længere ind på stangen. ‹stramma bringkâulana lid!›. – ordet synes i brug ikke helt at svare til da. “bringekobbel”, n., idet dette (efter ordbøgerne) synes at bruges samlet om hvad der forbinder stangen med begge hestes seler.

Espersen

Bringkaul (m.)

Bringetøi; maaskee af Kobbel.

Lærernes Ordbog

Bringkaul (s.)

Bringetøj.

Teinnæs

bringkâwl (m.)

bringkobbel (ikke som Esp. har det i sing. om bringetøj).